|
13. september 2009 Ja der er gået meget lang tid siden jeg har fået opdateret siden sidst. Der har simpelthen været for meget om ørerne, men her kommer resultaterne fra den sidste del af kapflyvningssæsonen.
Opsamling 2009 har været en blandet fornøjelse. Det gik godt synes jeg frem til jeg tog på 1 uges ferie. Herefter var det tungt at få duerne igang igen og sydøstlige vinde gjorde det ikke nemmere med min beliggenhed, og slet ikke i kombination med de brede DDB slip. Jeg fandt heldigvis nogle 2 års duer, som har gjort det rigtig godt. Særligt Dan 199-07-0326 med sektionsplaceringer som 7,12,23 & 71 har været vigtig. Hun har været min første due 6 gange i 2009. Dan 199-02-0302 har også været vigtig med sektionsplaceringer som 9,10,51,52 & 139. Han har været min første due 3 gange i 2009 men altid blandt de første når han har været afsendt. Dan 199-07-0325 startede godt og har været min første due 3 gange i 2009 med bedste placering som nummer 48 i sektionen. Dan 199-07-0339 har også været vigtig med sektionsplaceringer som 15, 77 & 139. 2 gange var han slagets første due, 2 gange anden due, 2 gange tredje due og 1 gang 5 due.....sidste gang blev han væk fra Emmen ØV. Dan 209-07-0852 har gjort det godt på de korte med placeringer som 24 & 64 som de vigtigste. Han har været min første ude 3 gange i 2009.
De 1 årige duer har tilgengæld skuffet mig meget i 2009. Der har været enkelte 1. årige som har stukket næsen frem, men så igen er de blevet væk ugen efter. De 1 årige jeg regner mest med fremover er: Dan 209-08-0166 nr. 1 i foreningen fra Magdeburg og 69 i sektionen. Dan 209-08-0151 36 i sektionen fra Emmen og har fløjet 10 kapflyvninger. Dan 209-08-0181 Søster til "151" og har fløjet 11 kapflyvninger. Dan 209-08-0194 nr. 2 i foreningen fra Soltau og nr. 58 i sektionen. Dan 037-08-0434 Sommerunge fra 2008 men har været min første due 2 gange og har i foreningen fløjet 1/51, 2/86, 9/158 mv.
Resten af de 1 årige kan kun overraske positivt.
Jeg har som tidligere skrevet begået en dødssynd i 2009. Jeg lavede vinteravl på flyveduer og jeg flyttede ikke hunnerne. Dette har medført at mange af mine duer hurtigt kom langt ud i fældningen og dermed faldt formen markant. Dette tror jeg ahr haft væsentlig negativ indflydelse på mine resultater i 2009. Det var hver weekend en kamp at finde duer der ikke havde store huller i vingerne. DETTE GØR JEG ALDRIG IGEN !
ONE LOFT Jeg har i flere år deltaget i MVL sammen med min far. Vi deltog igen i år i MVL, men havde ligeledes tilmeldt unger i den nystartede KB cup i Kalundborg.
Det var KB cup der først blev fløjet. Jeg havde sendt Dan 209-09-0043 og denne havde på en af de sidste træninger været nr.3 så det var jo lidt spændende om den eller en af vores andre unger kunne klare ræset fra Sverige. Det er skete var så, at 209-09-0043 kom som første due på finale dagen, MEN den satte sig på taget i ca. 25 minutter inden den gik ind. På det tidspunkt var der kommet 4 andre duer så min blev nummer 5, selvom den kunne have vundet ! Nå men vandt 1.000 kr. og gik kun glip af 24.000 kr., da 1. præmien var 25.000 kr. (ca. 1.000 kr. i minuttet sad den væk på taget) Jeg er naturligvis stolt af resultatet men grrrrrrrrr indgangen var for dyr. Ungen er avlet på Dan 199-07-0339 som har været en rigtig god han for mig, men som desværre blev væk fra Emmen. Moren er Dan 199-07-0342 som var sektionsvinder for mig i 2008 fra Nassjö med 7 minutters forspring til nummer 2. Hun blev desværre væk fra München efter hun faktisk havde fløjet Freiburg tidligere på sæsonnen. Jeg har selv lagt 2 unger til i år på dette par og jeg har begge unger tilbage endnu.
I MVL havde vi sendt 3 duer og der var 2 duer tilbage på finaledagen fra Gøttingen. Dan 209-09-0506 havde som den eneste af de 2 duer gjort det ok og havde på den længste træning på 235 km fløjet som nummer 25. Jeg var ikke selv dernede og se hjemkomsterne da jeg var på vej på weekendferie. Jeg sad på færgen og fulgte hjemkomsterne, men der var intet ny før vi var kørt fra færgen og her kunne jeg konstatere, at Dan 209-09-0506 var kommet ind som FLOT nummer 12. Jeg er senere blevet informeret om, at der kom 14 duer i første omgang (herunder min), og det var således IGEN indgangen jeg tabte på. Denne gang var det dog mere på "lotto" måden da der kom 14 på en gang, og det er således tilfældigheden der råder, men det kunne nu havde været rart at have været den heldige denne gang. Indgangen kostede mig denne gang 56.500 kr. ! Duen er lagt til på mit avlsslag af Dan 242-09-0723 som jeg købte sidste år på sportsligt udvalgs efterårsauktion. Duen stammer fra Kim og Lisbet i Brøndby. Moren er 013-08-0481 fra Tom Hansen. Dette par bliver således sat sammen igen i 2010 :-)
Alt i alt er det rigtig flotte resultater jeg har opnået på de 2 one loft flyvninger som jeg har deltaget på, men indgangene på minen duer har alt i alt kostet mig 80.500 kr. hvis man ser koppen halv tom :-)
Uge 32 Jeg havde sendt 2 duer til München og dan 199-07-0340 kom også lørdag ved 18 riden på ca. 605 mpm. Resultatet er godkendt og ligger ca. som nummer 200 i landet. Den anden due er endnu ikke hjemkommet. Hannover gamle havde jeg sendt 5 duer og havde ingen forventninger da de bedste duer var stoppet. Jeg bliver nummer 5 i foreningen og lige uden for de 20% i sektionen. Henstedt gamle stempler jeg en sommerunge fra 2008 "434" og bliver 1/51 i foreningen men igen uden for de 20% i sektionen. Jeg havde 2 unger i Henstedt og de kom begge anden dagen.
Igen en weekend med sydøst vind som pressede duerne over nordfyn.
Uge 31 Denne uge var det Soltau med gamle og unger samt Rendsburg med gamle og unger. Dette var en dag hvor det blæste MEGET fra sydøst hvilket fik stor indflydelse på resultatet.
Fra Soltau gamle havde jeg sendt 7 og det var igen "326" der kom først, men hun kom ind stik vest fra, hvilket betyder hun er gået alt for langt op i Jylland inden hun er gået mod Fyn. Hun bliver nummer 2 i foreningen, men uden for de 20%. Fra Soltau unger fik jeg ikke den ene unge hjem som jeg havde sendt. Rendsburg gamle havde jeg sendt 12 duer og det er en etårs "175" der kom først som nummer 6 i foreningen men igen uden for de 20%. Rendsburg unger sendte jeg 10 duer og blev nummer 7 i foreningen med den første, men igen uden for de 20% i sektionen.
En rigtig dårlig weekend hvor duerne endte på nordfyn.
Uge 30 Uge 30 bød på Emmen, Giesen & Bad Oldesloe. Jeg havde sendt 8 duer til Emmen og det var her jeg havde mine største forventninger. Forventningerne blev indfriet fra "326" igen kom flot som nummer 2 i foreningen og 12/520 i sektionen. Kort efter kom en et års Dan 209-08-0151 som nummer 4 i foreningen og 36/520 i sektionen. Desværre mistede jeg her Dan 199-07-0339 som har været en rigtig god han for mig. Jeg forstår stadig ikke den dag i dag, hvorfor han blev væk.
Giesen havde jeg sendt 2 fra 2007 som begge kom med sekundære resultater.
Bad Oldesloe gik duerne laaangt uden om sydfyn og jeg bliver nummer 8 i foreningen med "302" som kommer ind over slaget nord fra med ca. 20 duer i røven som efterfølgende gik mod Fåborg. Det blev til sektionsplacering som nummer 139/824 & 149/824 da "852" kom kort efter. Rigtig skod flyvning hvor indgangen til Fyn blev afgørende for resultatet.
21. juli Efter en uges ferie hvor der har været slagpasser på slaget, så er det altid spændende og komme hjem og se hvordan det hele står til. Alt så godt ud og modet var stort op til weekenden. Jeg havde virkelig trænet meget og fodret hårdt, da der blev lovet dårligt vejr. Jeg havde rigtig store forhåbninger til Hannover hvor jeg havde mine esser 326 og 302 med. Fra den korte havde jeg sendt 5 duer, så her kunne alt ske. Jeg havde ligeledes sendt 1 due til Gøttingen og 1 til Freiburg.
Den korte om lørdagen gik rigtig dårligt og jeg flyver kun 1160 mpm hvor sektionsvinderen flyver 1.600 mpm !
Resten af flyvningerne var udsat til søndag og her var håbet jo stort til hannover, men men igen bagefter. Jeg flyver kun 1.281 mpm mod sektionsvinderen der flyver over 1.500 mpm !. Rigtig dårligt synes jeg selv, men tilgengæld var det vores juniormedlem i foreningen der var sektions (og landsvinder) fra Hannover så det var jo trodsalt dejligt. Gøttingen gik lige så dårligt og her kom min ene due hjem i bunden af foreningen.
Til landsflyvningen havde jeg sendt 342 som altid kommer på ca. 900 mpm og det håbede jeg var sagen, men igen hurtige flyvninger med landsvinderen over 1.800 mpm så var mine 942 mpm ikke godt nok, men jeg er trods alt glad for hun kom sikkert hjem, da det var hendes første landsflyvning. Tidligere har hun været sektionsvinder fra Nasjø i Sverige som 1. års i 2008.
Efter denne rigtig dårlige weekend, så har jeg igår tvangsfløjet alle duer 2 * 1 time og idag har de været på Tåsinge og tvangsfløjet 1 time. Jeg har idag desværre haft en rigtig rigtig rigtig dårlig ungetræning hvor der til aften kun er kommet 7 af 43 medsendte unger. Det tager noget af humøret, men jeg håber at se flere i morgen. Der fodres let i denne uge, da jeg måske tror mine duer har været for tunge sidste weekend, og det skal ikke ske igen.
Desværre lider jeg af min vinteravl på flyveduerne og min manglende adskilning af hanner og hunner i løbet af avlsperioden. Det var første gang jeg har lavet vinteravl på flyveduerne og min brøler koster mig rigtig meget nu med hensyn til fældningen på duerne (særligt hannerne). Denne fejl laver jeg ikke igen. Ellers har jeg lidt problemer med humøret på 302 synes jeg, hvilket er rigtig ærgeligt, da jeg godt kunne bruge ham i topform her til sidst.
8. juli Puha stadig rigtig travl.
Update fra sidste weekend: Münster: 23/467 med 326 hvilket jeg er godt tilfreds med. Scheverin: 161/1.253 med 311. Duen kom ind stik øst fra hvilket er helt forkert, så ikke bedre end forventet. Altona: 24/257 med 852 hvilket jeg faktisk er tilfreds med, da jeg kun havde 2 duer med.
Denne weekend havde jeg duer med i Elmshorn samt 2* Gøttingen. Det blev en MEGET vanskelig weekend med meget spredte hjemkomster.
Fra Elsmhorn havde vi 1. års derby og jeg havde en række gæster i haven som skulle se duerne komme hjem (de havde nemligt spillet på dem, da dette var muligt på denne flyvning.) Vi fløj om ialt 8.200 kr, så der var lidt spændig på. Jeg havde fortalt at duerne godt kunne flyve 100 km i timen i snit og de glædede de sig til at se, MEN første due kom på 892 mpm ! og så gik der en time før den næste kom. Jeg bliver nr. 2 i foreningen og 79/1.241 duer i sektionen. På 1. års derby bliver jeg nummer 3 af 104 duer og vinder 800 kr. - eller faktisk var det en af mine kolegaer fra arbejdet der vandt dem, og det bragte glæde.
Fra landsflyvningen fra Gøttingen var 302 min første due og han bliver 9/82 duer i sektionen - godt nok. 311 kommer som nummer 2 men mangler stadig 2 duer dernede fra, herunder 325 ÆV. Fra den almindelige Gøttingen havde jeg 5 duer med, men få kun 2 duer hjem. Jeg mangler 304, 855 og 299 ÆV. 299 er godt nok fremlyst fra SKIVE ! men det er noget af et slag at miste 4 2 årsduer som der har gået godt. Den kraftige østenvind og så regionsslippet er efter min vurdering det helt store problem. Jeg vil til efteråret lave et indlæg om dette problem, da jeg finder det tåbeligt at vi skal miste duer pga. enkelt personers drøm om store slip.
Hakke Hans er heldigvis kommet hjem fra i sidste uge - det var dejligt.
Tager på ferie på søndag, så skal flyve denne weekend og så holdes der en uges pause.
20. juni Jeg har haft rigtig travlt på det sidste, så det er ikke blevet til så meget "skriv" på siden.
Sidste weekend fløj vi Osnabrück, Magdeburg og Bad Oldesloe. Mine største forhåbninger var til Osnabrück mens Magdeburg var flyvningen jeg frygtede. Vi havde en vestenstorm så jeg forventede ikke de store sektionsplaceringer, da mine forventninger var, at Svendborg og resten af østfyn ville rende med det hele.
Fra Bad Oldesloe ventede jeg duerne på 1.000 - 1.100 mpp og pludselig kom 3 duer ind direkte fra øst !, men de gik videre æv æv æv, men da jeg vendte mig om sad første due på sputnikken. "852" gik hurtigt ind på 1.049 mpm og som nr. 64/1.094 i sektionen. Det var et resultat jeg var rigtig godt tilfreds med, da duen uden tvivl har været gået for langt, men alligevel kunne være med i sektionen. "304" var min næste due som 81/1.094. "345" kom ind som tredje due og blev 131/1.094 i sektionen. "151" tog også en placering som nummer 200/1.094. Alt i alt tilfreds særligt med hensyn til vinden.
Næste flyvning var Osnabrück og tiden gik, men pludselig ramte min 1. års due "182" sputnikken, igen kom han ind fra øst og dermed havde han også været for langt !. Han bliver 3 i foreningen og 40/413 duer i sektionen. "326" var min anden due og hun kommer ind som nummer 71/413 duer. Et ok resultat igen taget vinden i betragtning.
Nu var det tid til lidt middagsmad med familien selvom duerne fra Magdeburg kunne begynde at indfinde sig. Efter en kort frokkost gik jeg ned til slaget og der sad "339". Kanon tænkte jeg og det holdt rimelig stik da han bliver nr. 2 i foreningen og nummer 15/399 i sektionen. Dette resultat er jeg rigtig stolt af og jeg er glad for at det var "339" der kom først.
Ugen er ellers gået med tvangflyvning hver dag på 1 time, aftentræning fra Bøjden mandag, "græsning" mandag og tirsdag samt et bad søndag.
Jeg sendte 2 duer til Altona "852" der var først på sektionen i sidste uge samt den stabile "345". "852" var den første der kom på 1339 mpm, men jeg at Erling Madsen i vores forening flyver 1393 så der er jeg lidt bagefter.
Til Scheverin sendte jeg 10 duer uden de store forventninger. Igen betød vinden meget og duer kom ind øst fra, men "311" kom på 1137 mpm hvilket jeg i første omgang troede var ok, men ak nej jeg er nummer 8 af 11 i foreningen og laaaaaaaaaaaangt bagefter i sektionen. Pt. mangler jeg 2 duer herunder børnenes favorit "Hakke Hans". Jeg håber han kommer hjem, men håber også at "444" kommer da jeg har haft et godt øje til hende.
Fra Münster havde jeg store forhåbninger om et godt resultat. Jeg var ude og spille fodbold med den ældste knægt da duerne skulle komme. Via telefonen kunne jeg følge med på tekst tv og kunne se, at jeg skulle stemple omkring kl. 11.10 hvis jeg skulle være med helt op. Jeg kom hjem fra fodbol kl. 13.30 og kunne konstatere, at der var stemplet kl. 11.20 så det var ikke helt godt nok. Det var "326" der kom først og hun bliver 2 i foreningen og i sektionen er hun vel ok med uden det er en topplacering. "326" har gjort det rigtig godt i år, så jeg er godt tilfreds trods det hun ikke kom 11.10 :-) Jeg mangler pt. min første due fra i sidste uge, nemlig den etårige "182", men jeg håber da han kommer.
12. juni Det er 10 dage siden jeg har skrevet sidst. Sidste weekend gik godt for mig. Jeg vandt 2 af 3 flyvninger i foreningen og blev nr. 3 på den sidste så det er godt nok. Første flyvning var fra Henstedt vinder jeg i foreningen med 172 og bliver nr. 40/1.465 duer i sektionen. 172 var afsted for første gang, så jeg er rigtig tilfreds, men overvejer også om det var et tilfælde. Stamtavlen er god nok, men under træningerne har hun ikke imponeret. Moren er 383 som i Valby var en af mine bedste duer.
Da jeg ventede duerne fra Bremen kom der pludselig 3 duer lavt ind over mit slag for fuld hammer. Jeg fløjtede og fløjtede men duerne gik videre og jeg tænkte PIS, men 30 sekunder efter pakkede 302 sammen hen over skoven og Bremen var i hus. 302 vinder i foreningen og bliver endvidere 10/507 i sektionen. 302 har virkeligt gjort det godt for mig i år, så jeg sætter virkelig hans placering fra Bremen højt. 345 var min anden due og hun bliver 77/507 i sektionen.
Fra Stendal gik der en rum tid før første due 325 kom ind fra sydvest, hvilket betød at hun var gået for langt inden hun gik over vandet. 325 har også gjort det godt i år og hun bliver nr. 3 i foreningen men lige uden for de 20% i sektionen. Jeg er lidt skuffet over den manglende sektionsplacering, men sådan gik det så.
Jeg mangler 1 etårs due fra Stendal og 1 fra Bremen, hvilket skuffer mig en smule, men de kan komme endnu.
Op til denne weekend har jeg ikke foretaget mig andet end tvangsflyvning hver aften, hvor jeg har undgået at lukke duerne ud i regnvejr. Jeg har sendt 6 duer til Magdeburg, 6 til Osnabrück og 13 til Bad Oldesloe. Jeg forventer ikke de store placeringer i morgen, da vinden bliver hård fra nordvest hvilket vil trykke duerne mod det sydøstlige Fyn. Jeg har dog lidt forhåbninger til Osnabrück hvor 326 og 302 var i særdeles god form.
2. juni Det blev en lang lørdag, da vi fik 3 langsomme flyvninger. Den første var Rendsburg, hvor duerne normalt kommer godt hjem. Jeg ventede i god tid, men efterhånden mistede jeg tålmodigheden og satte mig ned og kiggede mod syd...intet skete. På et tidspunkt kigger jeg bagover mod slaget og på taget sidder der en due som ser godt sur ud. Jeg begynder at fløjte og 184 kigger op, flyver ned og går ind. Jeg har slet ikke set hende komme og aner ikke hvor lang tid hun har sidet der. I foreningen bliver jeg nr. 6 af ca. 145 duer mens det i sektionen bliver til en beskeden 212 plads af 1.579 duer. Det blev en lang dag hvor duerne kom spredt og især de urutinerede sommerunger fra 2008 var sent på den. Jeg mangler pt. 3 af de afsendte duer, alle sommerunger fra 2008.
Derefter ventede Soltau I og Soltau II. Jeg kunne nok regne ud, at disse flyvninger også ville blive hårde. Jeg havde sendt 8 duer på hver flyvning. På Soltau I kom 194 som den første og bliver nr. 2 i foreningen og 58/479 i sektionen. Jeg er godt tilfreds med 194 da han er fra 2008 og således allerede viser gode takter. Min anden due blev 339 som bliver nr. 3 i foreningen og 77/479 duer. 339 er en af mine rigtig stabile duer fra 2007 så godt, at se han fortsætter.
Soltau II var sluppet 1 time senere og 56 minutter efter Soltau I hjemkomsten kom 325 fra Soltau II. 325 har vist stigende form, så det var godt at se hende komme først denne gang. Hun bliver 4 i foreningen og 48/470 i sektionen.
Alle duer fra Soltau er hjemkommet og jeg er overordnet set ok tilfreds, dog burde jeg have haft et par sektionsplaceringer til, men den østlige vind tilsmiler generelt ikke min placering på Fyn.
Søndag blev det til 1 times tvangsflyvning. Mandag blev duerne trænet fra Bøjden med et godt resultat (16 minutter for de 18 km) Herudover fik de igen 1 times tvangsflyvning. Jeg synes dog at et par af duerne hang lidt efter den hårde weekend (særligt 343 & 194). Derfor gav jeg duerne halm mandag for at få humøret lidt op, og det hjalp på nogle af hannerne. Tirsdag blev det til 1 times aften træning og jeg kan nu se at humøret igen er på toppen på 194 og en række af de andre hanner. Jeg lod også mærke til, at en del af hunnerne røg direkte ind på rederne. En del af dem ser rigtig godt ud, herunder 855, 327 samt 161.
Jeg skal til København torsdag, så jeg skal aflevere duerne allerede torsdag morgen hvilket jeg ikke synes er så fedt, men lad os se om ikke det får alligevel.
29. maj Ugen har budt på en del arbejde, da fristen for årsregnskaber er 31. maj. Derfor har der alene været tvangsfløjet omkring slaget, men dette er også gået rigtig godt - igen med godt humør på duerne ved indgang.
Jeg har sendt 8 duer til Soltau I, 8 duer til Sltau II & 21 til Rendsburg. Til Soltau har jeg hovedsageligt sendt ældre duer men også nogle 1. års. Jeg forventer de første duer er 302, 339, 326 eller 342. De lover vind fra nord-øst hvilket vil give en langsommere flyvning og der er stor risiko for, at duerne går op igennem Jylland sammen med alle jydeduerne, som de jo skal slippes sammen med.
I Rendsburg har jeg en del sommerunger fra 2008 som er afsted for første gang, så det kan blive en laaaang dag :-) Jeg har dog garderet med 345 & 299 som jeg forventer går direkte igennem.
Ellers har jeg fået 5 nye unger på slaget de seneste 14 dage. 2 unger fra Carsten Petersen fra Hillerød. Dette er et par velbyggede blåbåndede unger. 2 unger fra min fars 181 & 1051. 181 var 5. bedste esdue i sektion 21 sidste år, mens 1051 var bedste esdue i 2006 og har været sektionsvinder 3 gange. Disse unger er rigtig stærke og jeg håber de har arvet lidt fra forældrerne. Den sidste unge er en bumstærk hanunge fra 2 af de duer jeg var i Belgien for at hente sammen med min far.
26. maj I sidste uge havde jeg duerne ude hver dag 1 time til tvangsflyvning og flere hanner var i superhumør når de kom ind. Jeg havde håbet at 299, der er søster til 326 som jeg stemplede først i sidste uge kunne holde ægene, men hun gik fra ægene torsdag formiddag, så forventningerne faldt lidt til hende herefter. Jeg havde derimod stor tiltro til 302 & 304 som begge var helt på toppen humørmæssigt. Herudover forsøgte jeg at få gang i 343 med en ny hun.
Jeg sendte 20 duer til Bremen, hvor jeg har ca. 263 km. Duerne blev sluppet kl. 6.45 og jeg forventede de første duer kl. 10.15, da vinden blæste rimelig kraftig fra vest, hvilket bestemt ikke er optimal for mig. Det trøstede mig dog lidt, at vinden i Tyskland var lidt mere mild. Mine forventninger var således, at Svendborg ville løbe med det hele og målet var at minimere tabet. Jeg gik ud omkring 9.15 for at skifte vand, fodre, gøre rent så jeg kunne være klar omkring kl.10.00.
Men men men 9.43.13 mens jeg stod i dueslaget så bippede anlæget pludseligt, og der stod 299 var hjemkommet fra Bremen. Selvom hun var gået fra ægene så var hun alligevel første due på slaget og endda lang tid før jeg ventede de første duer. Der gik yderligere 4 minutter før de næste to duer kom. De to duer var 855 en sommerunge fra 2007 efter par nr. 1 hannen og 302 som jeg forventede en godt resultat af.
Samlet set blev jeg nr. 2,5,6, 15 mv. i foreningen og 26/1.526, 50/1.526, 51/1.526, 124/1.526 & 136/1.526 hvilket er et resultat jeg er rigtig stolt af med den vind. Jeg er 7 mand der stempler på Fyn, og det er hovedsageligt Svendborgslag der slår mig, herunder Tom Hansen der igen laver en serie og har 15 duer før min den første.
Søndag var de duer der ikke var med på kapflyvning i Bøjden med foreningen. Der var hovedsagelig tale om sommerunger fra 2008 og de skal forventelig startes op på lørdag fra Rendsburg (puha det kan blive en lang flyvning :-) Ellers stod den på tvangsflyvning søndag og igen her mandag.
19. maj Flyvningen i lørdags gik rigtig godt for mig. Jeg sendte 11 duer, da jeg ikke synes vejret lovede for godt. Flyvningen blev da også udsat til lørdag kl. 12.30. Jeg forventede tidligst duer ved 14.30 tiden, men gik alligevel ud 10 minutter før. 14.28 bragede ca. 20 duer ind syd fra og en enkelt droppede ud og gik perfekt ned på sputnikken. kl. 14.29.12 var hun stemplet. Det var 326 som også var min første due i sidste uge. Herefter skete der ikke noget i 6 minutter, men så begyndte duerne at komme ind nord fra, så disse afskrev jeg faktisk i resultatlisten.
Resultatet var at jeg vandt i foreningen og i sektionen bliver jeg 7/1.311, 41/1.311, 52/1.311, 85/1.311, 172/1.311 & 173/1.311. Herefter slukkede jeg anlæget, da jeg skulle afsted til København, og de 20% var således ikke udfyldt endnu !. Det blev en mærkelig flyvning, hvor Tom Hansen i Svendborg stempler 5 duer før mig, og Thomas og Poul får en enkelt. Tom Hansen Stempler yderligere 15 duer (af 18 medsendte) inden for de første 20 i sektionen - vildt resultat og rigtig flot. Det er tydeligt, at en del duer er gået ind over Svendborg, så jeg synes det er rigtig flot af 326 at gå igennem til mig ca. 18 km. fra Tom. Det sjove er bare, at duerne falder så hurtigt i hastighed, og jeg kan være i top 50 i sektionen med duer der kommer ind nordfra !.
Jeg mangler fortsat en enkelt 1. års men det er ok.
Jeg har mandag trænet igen fra Bøjden og denne gang så det ikke ud som om duerne var kommet hjem, da jeg trillede ind i indkørsel (18 minutter efter slip). Normal sidder en del af duerne stadig uden for, men denne gang var alle duer gået ind, så de er gået endnu stærkere hjem end i sidste uge, så det er jeg godt tilfreds med. Vinterungerne har været ude for 3. gang mandag, ligeledes fra Bøjden men de brugte ca. 30 minutter. Duerne har endvidere været i bad mandag samt tvangsfløjet mandag aften og tirsdag morgen.
15. maj Jeg nåede desværre ikke, at træne fra Bøjden torsdag og fredag, men håber træningerne mandag, tirsdag og onsdag har givet lidt alligevel. Træningen i onsdags var en succes hvor duerne er gået hjem på 15-16 minutter.
Vejret i morgen "stinker" desværre. Rimelig kraftig østenvind og regn er ikke optimalt for hverken min beliggendhed eller duerne som helhed. Jeg har derfor valgt kun at sende 11 duer. Jeg har valgt, at se bort fra enkelte af de "sikre" kort, da jeg forventer mere af disse på længere afstande og i bedre vejr.
Jeg har dog tillid til at 302 kan komme i den hårde vind. Han har tidligere vist sig at være stærk når det gælder. 175 er en etårshun som, hvis hun ligner sin mor fra valbytiden, også kan levere et godt resultat i morgen. 326 har vist god form i år og hun er også med, så måske bliver det hende jeg får først.
De seneste unger er begyndt af gå i luften (godt hjulpet af min kost), men desværre trækker de så vinterungerne lidt hurtigt ned igen. Jeg giver dem lige en uges tid inden de får lov at tvangsflyve 1 time, for det skal de snart gøre hvis jeg fortsat skal kunne styre vinterungerne i en positiv retning.
Ellers er en del af mine duer gået fra deres æg i denne uge, hvorfor en del hunner således er "dømt ude" til næste weekend.
I morgen skal jeg aflevere 2 unger efter det indkøbte Willy Van Berendonck par til min far. Det er 2 MEGET velbyggede unger og de er simpelthen så bomstærke. Det giver virkelig en nogle overvejelser i forhold til den generelle ungekvalitet, når man efter et par kan tillægge så stærke duer. Herudover skal jeg aflevere 2 unger til Steen Starck i Valby efter en han vi har i fællesskab. Disse unger er også velbygget, men dog fortsat af en anden duetype.
12. maj I går havde jeg alle de gamle i Bøjden som ligger mere vest på end den "optimale" indflyvningsvinkel fra tyskland. Jeg ændrede således træningsrute til Bøjden, da de lover østenvind i weekenden. Jeg tror således, at duerne vil rende op igennem Jylland inden de går over vandet, hvilket er en stor ulempe for mig. De bedste af duerne tror jeg med lidt held kan ramme Bøjden. Dette er fortsat en omvej, men kan jeg skære 3 minutter af tiden fra Bøjden og til Korinth, så tager jeg gerne disse med.
Jeg kommer til at træne fra Bøjden flere gange i denne uge, og gerne hver dag hvis vejret og tiden tillader det. Mine vinterunger har været på deres anden træning idag fra Kværndrup (10 km). De komme alle hjem efter små 15 minutter, så det er ok.
9. maj Idag fløj vi fra Husum, 112 km i medvind. Jeg forventede duerne ville komme på 1.600 mpm, og jeg stemplede på 1.587 så det var jo egentlig ok.........bortset fra at alle andre stemplede på 1.700 - 1.800 mpm i sektionen. I foreningen ender jeg midt i, men resultatet er alt ialt rigtig dårligt.
Jeg har alle duer hjemme hvilket jeg er tilfreds med. Jeg sendte 16 duer, da jeg var lidt bange for vejret. Dette viste sig at være en fejl, da det blev en nem flyvning for duerne. Mine forventninger til vejret tror jeg har haft indflydelse på mit dårlige resultat, da jeg havde fodret det ene slag, således de var "klar" til en overnatning. Jeg har slet ikke retningstrænet i løbet af uden, da vejret ikke har været til træning. Humøret på duerne var godt på de hjemkomne duer, så der er ikke noget der skal "repareres" til næste uge.
Endelig vil jeg sige, at flyvninger på 1.700 - 1.800 mpm har aldrig været min force, så dette faktum har også sin indflydelse på det dårlige resultat. Alt i alt mener jeg resultatet kan opsumeres i følgende:
- 100% min egen skyld :-)
Hermed menes min håndtering af mine duer, avlen af mine duer som bare ikke underbygger et godt resultat på meget hurtige flyvninger.
Andre bemærkninger siden 5. maj: - 174 der har været en tur i Århus kom fløj selv hjem uden problemer, så hun skal lige på plads så kommer hun med igen. - 168 der blev væk i sidste uge, kom eftermiddag godt sulten og tørstig. Hun skal nu bygges op og så får hun en chance til.
5. maj De to sidste dage har duerne igen trænet 1 time rundt om slaget. Begge dage er det sket i tørvejr. I går åbnede jeg efter 1 time, men duerne fløj yderligere 20 minutter inden de gik ned. En del hanner var helt oppe at køre da de endelig kom ind. 339 gik hele tiden ud af flokken ved rundflyvningen igår, hvilket nu er noteret.
Idag kom 159 ud efter at have sidet inden for i slaget i 2 uger. For 2 uger siden kom han hjem med brækket brystben og totalsmadret på bryst, ben mv. Idag tog han så 20 minutter omkring slaget inden han ville ned, og det kom han selvfølgelig. 435 en anden han synes, at have mistet lysten. Hans hun fløj til Århus i lørdags, en anden hun har egentlig taget hendes plads, men dette har resulteret i, at 435 er gået fra reden og sidder for sig selv på en sidetrekant - han kommer ikke med i weekenden.
De sidste unger er sat over på slaget, og de er begyndt at hoppe ud og kigge sig lidt omkring. Det varer ikke længe før de også vil flyve rundt om slaget for fuld "hammer" !.
3. maj Idag var vi i foreningen og jeg kunne konstatere, at jeg "kun" blev nr. 3, da en af vores medlemmer havde meldt lidt forkert ind :-) - nå men taber fortsat kun med ca. 20 sekunder, så det er ok. Jeg ender med at blive 3,4,5,8,9 osv. Jeg mangler fortsat 4 1. års hvilket ikke er tilfredsstillende. Jeg har fået fremlyst 1 fra Århus, hvilket således bekræfter min mistanke om, at duerne er gået op igennem Jylland, og nogle har ikke "brækket" af som de skulle. Der er flere på Fyn som mangler duer fra igår, så mon ikke jyderne har fået et par gæster - husk nu at fremlyse disse !
Jeg er desværre bange for, at dette kommer til at ske flere gange i denne sæsson. Vi har regionsslip sammen med jyderne, og vi har stort set ingen vinkel på flyvningerne som kunne forbedre vores duer chancer at gå direkte mod Fyn. Jeg håber på jeg kan finde en håndfuld der ikke lader sig "lokke" af jydeduerne, og som dermed banker ud over vandet allerede i nordtyskland og så går øst om Als som er den direkte vej mod mit slag fra hovedparten af stationerne i Tyskland.
Jeg har idag tvangsfløjet duerne ca. 55 minutter i let regn. Dette blev gjort kl. ca. 16.00. Jeg læste en artikkel hvor det blev frarådet, at flyve sine duer i regn om aftenen, da duerne så ikke nåede at blive tørre inden nattet. Dette skulle så påvirke formen negativt. Jeg har således forsøgt at undgå dette idag.
339 der var min første due igår er fortsat i tophumør. Idag gik han ofte ud af flokken sammen med 194, så det er noteret. Jeg overvejer at lave en "onsdagsliste" som Ole Nielsen har beskrevet i Brevduen. Jeg synes det er en god ide, og jeg kan nemlig heller ikke altid huske alting omkring mine duer. 325 er idag gået fra ægene, da hendes han ikke kom hjem igår. Dette er ligeledes noteret, og hun skal med sikkerhed med på fredag. Jeg har tidligere haft stor succes med hunner som naturligt er gået fra sine æg søndagen inden næste kapflyvning, dog mest på de længere ture, men nu forsøger vi med 325 på en kort.
2. maj Den sidste måned er gået med, at tvangsflyve duerne 1 time hver dag, samt retningstræne duerne fra Bøjden og Dyreborg. Vinterungerne er ligeledes tvangsfløjet samt trænet 1 gang fra dyreborg (uden tab)
2. maj var dagen hvor første kapflyvning skulle flyves. Der var tale om Rendsburg, 107 km. og med en svag østenvind i Tyskland og næsten ingen vind i Danmark, så kunne alt ske. Det var således op til min egen motivation samt indflyvningsvinklen.
Jeg har op til weekenden gjort følgende "ekstra" for at få motivationen i top: - Et slag fik halm torsdag og fredag for at få hannerne i humør (har 3 slag) - 302 der mistede sin hun sidste weekend, fik en hun kl. 13 fredag, lukket ud 4 gange + træning fra Dyreborg kl. 16.00 - 5 duer blev ensluppet fra Dyreborg fredag morgen, herunder 339 der opførte sig "overskudsagtig" ved hjemkomsten. - 5 duer herunder 3 gengangere fra morgentræning + 302 blev sluppet i dyreborg kl. 16. lige inden de skulle pakkes.
Resultatet var at 339 var min første due af 29 medsendte, 302 var min 3 due (kom sammen med nr. 2) 345 var min anden due (5 gange førstedue sidste år). Jeg fik rimelig hurtigt 6 duer, men kunne godt se på den 5 & 6 due, at de kom ind fra vest, hvilket betyder duerne var trukket op gennem Jylland/vestfyn.
I foreningen bliver jeg nr. 2 og formentlig 3,4,5 mv. I sektionen er vi bagefter særdeles Bogense, Nordvestdyn, Assens, Fåborg og Odense. hvilket bekræfter at duerne er trukket vesover.
Flyvningen blev en flyvning med spredte hjemkomster og til aften mangler jeg fortsat 4 af de 29 medsendte, hvilket ikke er tilfredsstillende.
Næste uge er ved, at blive planlagt og her satses der på at komme fra 2. pladsen og op på 1. pladsen samt en langt bedre sektionsplacering.
|